Uanset om du indretter et børneværelse forfra eller blot skal give det en makeover, fordi den mindste ikke længere er så lille, så bruger du en masse energi på projektet. Hvor du starter, afhænger af dit temperament. Nogle kaster sig over en farveskala og holder sig tæt opad den, mens andre tager den mere på gefühl. Der skal vælges møbler, seng, tæpper, puder og måske en bogreol. Nips og legetøj skal stå pænt og praktisk. Pigernes kjoler skal måske have deres eget stativ, hvor også de fine stiletter kan stå og glimte.
Ved du, hvad de fleste glemmer, når de skal indrette et børneværelse? De glemmer, at væggene – trods at være nymalede – er ret kedelige uden noget at kigge på. Det kan vi hjælpe med hos. Hos UnikPlakat har vi nemlig et fint udvalg af plakater til børneværelset, og vi udvider hele tiden sortimentet med nye, håndtegnede illustrationer. Vi lover dig, at du ikke finder de samme plakater andre steder, for vi står selv for design og tryk af vores børneplakater.
Fødselstavler og dåbsplakater
Vi sender mange dåbsplakater afsted til søde børn rundtomkring. En fødselsplakat er en illustreret plakat med plads til barnets informationer, og den er en populær gave fra familien. Også forældrene bruger den som et dejligt minde om dåbsdagen, som kan hænge og pynte på børneværelset længe efter dåben. Det er netop fordelen ved en fødselsplakat. Flaget eller den graverede fotoramme ser kun sjældent dagens lys, og børnebestikket må vente i skuffen i mange måneder, før det kommer i brug. En sød plakat kan komme op at hænge med det samme og ose hygge og gode minder.
Plakater med dyr til børn
Vi har forskellige versioner af dyreplakater. Til de mindste har vi de sødeste plakater med smådyr med store, venlige øjne. Disse plakater kan bestilles med eller uden tekst, som eksempelvis barnets navn og fødselsdato. Plakaterne forestiller kendte dyr som mus, dådyr og killing.
Der går ikke længe, før små børn bliver nysgerrige og bruger pegefingeren til at tilegne sig ny viden. Vores plakater med flere dyremotiver er perfekte til lege- og pegesyge og videbegærlige tumlinger, som elsker dyr. Her kan vi foreslå vores samling med mariehøns eller måske den med insekter fra haven. Sommerfuglene er også en populær plakat. Til den mere eksotiske smag findes eksempelvis plakaten med store dyr fra Afrika.
Tal- og alfabetplakater
Tiden går, og pludselig har du et lille geni, der begynder at interessere sig for at tælle og stave. Det er nu blevet tid til en talplakat eller en med det danske alfabets 29 bogstaver. Vi har selvfølgelig flere udgaver af både tælle- og abc-plakaterne, så ud har noget at vælge imellem. Vi har dem til pigerne og dem til drengen, og så har vi dem, som alle kan bruge. Vi har alfabet plakater uden illustrationer og dem, med en lille tegning til hvert bogstav. Tegningerne gør det nemmere at lære, fordi barnet i forvejen kender navnet på det dyr eller den ting, der nu er på tegningen. Bogstaver handler om at lytte til lyde, og illustrationerne er en super genvej til at lære bogstavets egenskaber at kende.